Åbningsstatus
Åbningsstatus er en opgørelse over alt, afdøde ejede og skyldte på dødsdagen. Ved privat skifte er det arvingerne selv, der laver den og skriver under.
Almen information, opdateret 27. oktober 2026. Fristerne i skifterettens brev går altid forud.
Hvem skal lave en åbningsstatus?
Den skal laves ved almindeligt privat skifte. Den skal også laves ved forenklet privat skifte, når længstlevende ægtefælle er eneste arving. Ved andre forenklede skifter laves i stedet en opgørelse over aktiver og gæld ved udleveringen. Se guiden til privat skifte.
Frist
Senest 6 måneder efter dødsdagen.
Udleveres boet senere end 4 måneder efter dødsdagen, er fristen 2 måneder efter udleveringen.
Overholdes fristen ikke, siger loven, at boet overgår til en bobestyrer. Skifterettens vejledning skriver, at det »kan« ske, og at det giver ekstra udgifter, og at arvingerne mister en del af deres ret til at bestemme.
Underskrift
Åbningsstatus skal underskrives af alle arvinger, eller med en skiftefuldmagt fra dem. Oplysningerne gives under strafansvar.
Domstolenes standardskiftefuldmagt lader den, der har fuldmagten, skrive under på åbningsstatus for de andre, medmindre arvingen har sat kryds ved »Nej«. Så kan de andre ende med ikke at se tallene.
Fra 18. november 2026: på Skifteportalen
Fra 18. november 2026 skal åbningsstatus sendes til skifteretten på Skifteportalen. Hvordan det skal gøres, er ikke offentliggjort endnu. Felterne til åbningsstatus er ikke vist, og der er ingen vejledning eller skærmbilleder pr. 27. oktober 2026.
Bemærkningerne til lovforslaget siger, at hver arving skal skrive under digitalt på portalen eller give en skiftefuldmagt digitalt dér. Domstolene har ikke bekræftet det på deres egne sider. Læs mere i guiden til Skifteportalen.
Hvor tallene kommer fra
- Banken: saldi og renter pr. dødsdagen og kontoudtog. Kontaktpersonen får dem efter skifteretsattesten. Renter fra 1. januar til dødsdagen skal med.
- Skifteportalen: krav og tilgodehavender, som andre har anmeldt. Bankoplysninger og fast ejendom vises ikke dér.
- Skattestyrelsen: afdødes skat i TastSelv, når kontaktpersonen har fået adgang.
- Huset: matrikelnummer, adresse og seneste offentlige vurdering med dato og beløb.
- Bedemanden: regningen for begravelsen. Begravelseshjælp skrives som en særlig indtægt.
- Indbo, smykker og bil står ikke i noget register og skal skønnes eller vurderes.
Alle aktiver skal stå til handelsværdi. Er et aktiv vurderet, bruges vurderingen.
Blankettens poster
Domstolenes blanket har disse rubrikker. Boopgørelsen har de samme.
Forsiden: sagsnummer, afdødes navn, CPR-nummer, adresse og dødsdato, en eventuel ægtefælle, boets kontaktperson og hvilket bo opgørelsen gælder.
Aktiver
Se alle 24 rubrikker
- Kontant beløb
- Tilgodehavende løn/feriepenge
- Indestående i Lønmodtagernes Dyrtidsfond
- Værdi af bil eller andet motorkøretøj (mærke, årgang)
- Værdi af campingvogn/lystbåd
- Værdi af kolonihave
- Værdi af indbo, smykker, samlinger
- Boligindskud
- Tilbagebetaling ved ophør af løbende aftale (fx DR, forsikringer, avis, vægt- eller ejerafgift)
- Ophavsrettigheder
- Overskydende skat, som ikke er udbetalt før dødsdagen
- Begravelseshjælp (særlig indtægt)
- Bankkonti
- Værdi af fast ejendom med matr.nr., adresse og seneste offentlige vurdering
- Værdi af andelsbolig
- Aktier, andelsbeviser
- Obligationer, pantebreve
- Anparter
- Investeringsbeviser
- Forretning/virksomhed inkl. fast ejendom
- Landbrugsejendom
- Forsikringspolicer, kapitalpensions- og indekskontrakter, der indgår i boet
- Andre aktiver (fx udestående fordringer)
- Aktiver i alt + særlig indtægt i alt
Gæld
Se alle 21 rubrikker
- Husleje, vand
- El, gas
- Telefon
- Ejendomsskatter
- Restskat fra tidligere år, der ikke var betalt før dødsdagen
- Kontogæld
- Gæld på købekontrakter
- Udgifter til begravelsen/bedemand (særlig udgift)
- Udgifter til sammenkomst efter begravelsen (særlig udgift)
- Vedligeholdelse/køb af gravsted (særlig udgift)
- Retsafgift + evt. yderligere afgift (særlig udgift)
- Rydning af bolig (særlig udgift)
- Istandsættelse af lejlighed (særlig udgift)
- Udgifter til boets behandling (særlig udgift)
- Gæld til pengeinstitut
- Gæld med pant i fast ejendom
- Gæld med pant i løsøre (fx bil)
- Gæld vedr. anparter
- Gæld sikret på anden måde
- Anden gæld
- Gæld + særlige udgifter i alt
Nettoformuen er aktiver i alt minus gæld i alt. Blanketten har også en erklæring om gaver og arveforskud og en side om fordelingen.
Blanketten har et kryds for, at åbningsstatus samtidig er den endelige boopgørelse, med opgørelsesdag på dødsdagen. Så skal der vedlægges en specifikation til aktiv 13 til 23 og gæld 15 til 20.
Ro i boet
Hver post står med beløb, kilde og bilag, og alle inviterede arvinger kan se den og trykke »set og godkendt«. Tallene står klar i blankettens rækkefølge, så I selv kan føre dem ind på Skifteportalen. »Set og godkendt« er ikke en underskrift over for skifteretten. Det koster 0 kr. at oprette boet og bruge tjeklisten. 199 kr. pr. bo med moms, når de andre arvinger skal se med.
Ro i boet er ikke et advokatfirma og giver ikke juridisk rådgivning. Har I brug for råd om jeres bo, kan skifteretten vejlede jer gratis, eller I kan bruge en advokat.
Kilder:
- Domstolene: blanketten Åbningsstatus, domstol.dk
- Domstolene: Vejledning om udfyldelse af åbningsstatus, domstol.dk
- Domstolene: Skiftefuldmagt (blanket), domstol.dk
- Domstolene: Om Skifteportalen (opdateret 21/10 2026), domstol.dk
- Domstolene: Spørgsmål og svar om minskiftesag.dk, dødsbo, domstol.dk
- Dødsboskifteloven (LBK nr. 1807 af 3/9 2021) § 25, stk. 5, § 30, stk. 1, nr. 3, og § 34, retsinformation.dk
- Lov nr. 1765 af 29/12 2025 (Skifteportalen, dødsboskiftelovens § 3 a), retsinformation.dk
- Lovforslag L 22 (2024-25) med bemærkninger om digital underskrift, retsinformation.dk
- Skattestyrelsen: Skatter og afgifter ved dødsfald, skat.dk
- borger.dk: Begravelseshjælp, borger.dk